Home » Trappematerialer » Gelænder » Balustre

Balustre

Her kan du se vores standardprogram af balustre, også kaldet gelænderfyld. Du kan også hente stregtegninger af balustrene samt af vores mest populære glasfyldning.

Valget af balustretypen hænger ofte sammen med valget af håndliste. En kraftig håndliste kræver gerne en kraftig balustre for at helheden passer sammen og skaber harmoni. Modsat vil et lille og spinkel håndliste profil kræve en lille og simpel balustre. En glasfyldning vil medvirke til at fjerne alle de lodrette linjer som der er i et traditionelt gelænderfyld og i stedet slippe masser af lys og luft ind i rummet.

Når man vælger sin balustretype eller gelænderfyld skal man også overveje vedligeholdelsen og rengøringen af den. En glasfyldning vil kræve mere rengøring end en rustfri balustre vil gøre.

Endelige skal sikkerheden også tænkes ind i valget af gelænderfyld. I tiden er det meget moderne at vælge vandrette eller parallelle medløbere eller balustre, men det medføre at gelænderet ikke er personsikkert som ellers idet børn kan klatre i det. Se mere under BR10(bygningsreglementet).

Hvis valget falder på glasfyldninger som gelænderfyld skal det dimensioneres rigtigt ud fra størrelsen og i hvilken sammenhæng det anvendes. Hvis det ønskes kan VejleTrappen sørge for dette så gældende lovgivning overholdes. Se mere på glasindustriens hjemmeside omkring normerne og de forventede tolerancer for glas.

 

Endelig kan vi også tilbyde at lave gelænderfyldet som en profileret MDF plade som afslutningsvis kan males ligesom vangen og mæglerne.

Kontakt os, hvis du har specielle ønsker omkring dit valg af balustretypen

VejleTrappen på Facebook

Balustre 21106 Baluster B52

Balustre typen B5-2 er her valgt til en repostrappe