Home » Vejledninger » Opmåling af trappe

Opmåling af trappe

Hvordan foretager du nemmest opmåling af trappe? Herunder finder du en oversigt over de målbegreber, der benyttes i forbindelse med opmåling af din trappe. Derudover anbefaler vi at downloade vores vejledning i korrekt udførelse af afslutning mod trappehul.

 

Etagehøjde

opmåling af trappe

Opmåling af trappe

Angiver den totale lodrette højde fra oversiden af gulvet på nederste etage til oversiden af gulvet på øverste etage, altså det øverste trin på trappen. Såfremt gulvene ikke er i vater, skal der kompenseres for dette i højden.

 

Rumhøjde

Rumhøjde, også kaldet lofthøjde, angiver den lodrette højde fra gulvets overside på nederste etage og op til loftet. I nogle tilfælde, hvor trappehullet er rigeligt stort, er denne højde uden betydning. Bruges oftest til kontrol af frihøjden på trappen.

 

Vinkler

Som udgangspunkt skal alle vinkler måles vandret og være 90 grader. Såfremt dette afviger væsentligt, bør det angives sammen med målene.

 

Vandret afstand

Når de vandrette afstande måles, skal der kompenseres for eventuelle skævheder på vægge og etagedæk. Såfremt væggene er ude af lod, skal dette ligeledes med i overvejelserne.

 

Bestil tilbud

Hvis du indsender mål og øvrige ønsker via vores tilbudsformular, vender vi hurtigt tilbage med et tilbud på den ønskede trappe.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl.